Arbejdsstyrken

Arbejdsstyrken er defineret til at være alle fastboende personer i alderen 18-64 år, der enten er i beskæftigelse eller er i ledighed. Figur 2.1 viser, hvordan arbejdsstyrken er bygget op af disse to komponenter i peroden 2010-2013. Det kan bemærkes, at arbejdsstyrken er mere stabil hen over året end både beskæftigelsen og ledigheden. Dog er der en tendens til, at den – i lighed med beskæftigelsen – er størst i sommerhalvåret. Arbejdsstyrken topper således i 3. kvartal, hvor den består af 600-700 flere personer end i 1. kvartal, hvor den er lavest. For at undgå mistolkninger af figuren bør det bemærkes, at 2. aksen på figuren starter ved 21.000 personer, og at arealerne af de farvede områder følgelig ikke er et udtryk for forholdet mellem beskæftigelse og ledighed.

 

Figur 2.1 Arbejdsstyrken 2010-2013

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

Figur 2.2 viser, at arbejdsstyrken er relativ størst i aldersgrupperne mellem 35-49 år. Således var lidt over 80 pct. af den fastboende befolkning i disse aldersgrupper en del af arbejdsstyrken i 2013.

 

Figur 2.2 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på alder 2013

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

Tabel 2.1 viser, hvordan den fastoende befolkning mellem 18-64 år er fordelt i og uden for arbejdsstyrken. Det ses af tabellen, at der i gennemsnit var knap 9.500 personer uden for arbejdsstyrken, hvilket svarer til 26 pct. af den samlede fastboende befolkning i alderen 18-64 år.

 

Tabel 2.1 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på distrikter 2013

 

Arbejdsstyrken

Personer uden for arbejdsstyrken

Samlet fastboende befolkning

 

Arbejdsstyrken i alt

Beskæftigelse

Ledighed

 

 

Hele landet.....................

27.021

24.296

2.725

9.489

36.510

Nanortalik......................

750

623

127

398

1.148

Qaqortoq.......................

1.565

1.389

176

625

2.190

Narsaq.........................

796

681

115

326

1.122

Paamiut........................

741

643

98

292

1.033

Nuuk...........................

9.132

8.482

650

2.509

11.641

Maniitsoq.......................

1.506

1.345

161

529

2.035

Sisimiut.........................

3.109

2.879

230

942

4.051

Kangaatsiaq....................

507

400

107

247

754

Aasiaat.........................

1.436

1.289

147

685

2.121

Qasigiannguit...................

625

567

58

163

788

Ilulissat.........................

2.367

2.169

198

803

3.170

Qeqertarsuaq...................

384

357

27

157

541

Uummannaq....................

1.103

1.006

97

329

1.432

Upernavik......................

1.182

1.016

166

549

1.731

Qaanaaq.......................

326

234

92

167

493

Tasiilaq.........................

1.180

944

236

597

1.777

Illoqqortoormiut.................

182

139

43

84

266

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

 

 

Figur 2.3 viser, at der er visse forskelle i, hvor stor en del af befolkningen, der er en del af arbejdsstyrken i de enkelte distrikter. Således var lige knap 80 pct. af borgerne i Qasigiannguit distrikt en del af arbejdsstyrken, mens blot 65 pct. af borgerne i Nanortalik distrikt var med i arbejdsstyrken.

 

Figur 2.3 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på distrikter 2013

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1

 

Som det fremgår af figur 2.4 og tabel 2.2, spiller uddannelsesniveauet en væsentlig rolle i tilknytningen til arbejdsstyrken. Således var 92 pct. af befolkningen med en videregående uddannelse og 86 pct. af befolkningen med en erhvervsuddannelse en del af arbejdsstyrken, mens det tilsvarende blot gjaldt for ca. 67 pct. af borgerne med folkeskole som højest fuldførte uddannelse. Også blandt personer med gymnasieuddannelse samt almen og erhvervs­efteruddannelse lå andelen på knap 70 pct., hvilket dog givetvis skyldes, at en større del af personerne i disse uddannelsesgrupper formentlig er i gang med at læse videre.

 

Figur 2.4 Arbejdsstyrkens relative størrelse fordelt på højest fuldført uddannelse 2013

Anm.: Efteruddannelse dækker over Almen og erhvervsefteruddannelse, der primært består af personer med gymnasiale suppleringskurser o.l. som højest fuldført uddannelse.   Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2

 

Tabel 2.2 Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned fordelt på højest fuldført uddannelse 2013

 

Arbejdsstyrken

Personer uden for arbejds­styrken

Samlet fastboende befolkning

 

Arbejdsstyrken i alt

Beskæftigelse

Ledighed

 

 

Alle

27.021

24.296

2.725

9.489

36.510

Folkeskole...............................................

15.245

12.949

2.296

7.396

22.641

Gymnasieuddannelse.....................................

1.186

1.149

37

593

1.779

Erhvervsuddannelse; Samlet..............................

6.679

6.323

356

1.112

7.791

Erhvervsuddannelse; Kunst og humaniora ..............................

157

142

15

39

196

Erhvervsuddannelse; Erhverv, administration og jura .......................

1.572

1.511

61

192

1.764

Erhvervsuddannelse; Ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion ............

2.403

2.282

121

345

2.748

Erhvervsuddannelse; Landbrug, skovbrug, fiskeri og veterinær ................

287

258

29

106

393

Erhvervsuddannelse; Sundhed og velfærd .............................

1.422

1.353

69

254

1.676

Erhvervsuddannelse; Servicesektor ..................................

748

687

61

170

918

Erhvervsuddannelse; Øvrige ......................................

90

89

1

6

96

Almen og erhvervsefteruddannelse........................

140

137

3

65

205

Videregående uddannelse................................

3.773

3.739

34

321

4.094

Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK2